Ingen hævntørst mod Brøndby fra Hvidovre-træner

På Kæmpernes Arena i Hvidovre vandt Per Nielsens mandskab slaget om Vestegnen med 2-1 og sendte dermed det hårdt ramte Brøndby-hold ud af pokalturneringens anden runde.

Trænerteamet i Hvidovre består af Per Nielsen og Peer F. Hansen, der begge har en fortid som henholdsvis ungdomstræner og assistenttræner i Brøndby. Men 1. divisionsklubbens benzin mod Brøndby var ikke hævn, forsikrer cheftræner Per Nielsen.

- Det var en speciel følelse at slå Brøndby ud, det er ingen hemmelighed. Der var helt ærligt ikke nogen hævntørst, jeg føler sgu med de gutter i Brøndby. Jeg har stor sympati for Thomas Frank, der har et stort arbejde foran sig. Men jeg er superstolt af mine egne drenge, siger Per Nielsen.

Dagens Gossip

Dagens TV