Ingen ID: 92-årige blev afvist, da han ville købe alkohol

Måske ligner krigsveteranen Tony Ball ikke en 92-årig, men de fleste er ikke i tvivl om, at Tony er en myndig mand, der har lov til at købe alkolhol.

Men en kvindelig ansat i butikskæden Tesco i Feltham i det vestlige London var af en anden overbevisning, da den 92-årige Tony ville forsyne sig med to flasker vodka forleden.

Det skriver Metro.uk.

Kvinden stoppede krigsveteranen, da han ville betale for flaskerne. Hun ville vide, om han kunne bevise sin alder.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og underholdning

Den 92-årige troede, at det var en joke.

- Jeg grinede, men så sagde hun: "Vi må ikke servicere dig, hvis du er umyndig", fortæller Tony Ball til Metro.uk og tilføjer:

- Udtrykket i hendes ansigt fortalte mig, at hun ikke jokede. Jeg sagde til hende: "Mener du det?", og hun sagde: "Ja".  

Det var dråben for den 92-årige, som øjeblikkelig forlod butikken uden sine varer.

En leder fra butikskæden i Feltham har efterfølgende udtalt, at den kvindelige ansatte blot jokede, som hun plejede.

- Vores kollega forsøgte at være munter. Vi har undskyldt, og vi har Hr. Balls flasker klar til ham, hvis han vælger at komme forbi, som han er meget velkommen til, siger lederen til den engelske avis The Sun.  

Dagens Gossip