Ingen kom til autistiske Odins 13-års fødselsdag - men pludseligt begyndte han at få tusindvis af lykønskninger

Skrevet af Alexander Klemp

23/03/2015

Dagens topnyheder

Odin Camus fra byen Peterborough i Canada havde 13-års fødselsdag i fredags, og havde inviteret 15 venner til at tage ud og bowle. Men ingen af dem svarede, fortæller Canoe News.

Han var naturligvis rigtig ked af situationen og det hjalp ikke, at han lider af Aspergers syndrom, som er en form for autisme. 

Læs også: Mor revser forældrene til sin stedsøns kammerater: 12 børn brændte fødselsdagsbarn af

Hans mor, Melissa Camus, tog derfor affære. Hun skrev et opslag i en mødregruppe på Facebook, hvor hun bad de andre om at sende ham en lykønskning for at få Odin i godt humør igen og at de ville holde lidt fødselsdagfest i en lokal bowlinghal. 

Men hvad der skete er intet mindre end et mirakel. 

Læs også: Ikke igen: 13 børn brændte 8-årigt fødselsdagsbarn af

Mødrene på Facebook-gruppen nøjes nemlig ikke med at sende en hilsen til Odin. De sendte Melissas besked langt ud på Facebook, hvor den spredte sig som en steppebrand. 

Inden længe begyndte der at komme lykønskninger ind til Odin - han stoppede med at tælle, da han nåede 5000 beskeder. 

Nogle timer senere blev hashtagget #odinsbirthday det mest delte emne på Twitter i Canada, og over 11.000 beskeder kom til Odin. 

Læs også: Vred mor taler ud: Derfor sendte jeg regning til 5-årig, som blev væk fra fødselsdagsfest

Lørdag aften ankom Odin i en lang limousine til bowlinghallen, hvor han blev modtaget af hundredevis af mennesker - forældre med børn, brandmænd, politibetjente, studenter og alt muligt andet. Fælles for dem var, at ingen af dem kendte Odin, men ville være med til at give ham en ordentlig fødseldagsfest. 

- Det er utroligt, som mennesker kan være omsorgsfulde. Jeg har det vidunderligt,- sagde Odin. 

Læs også: Advokatfar anholdt efter at have holdt playboyfest for mindreårig datter

Flere kendte mennesker fra Canada sendte også Odin lykønskninger, men den som varmede mest, var en besked fra "Ringenes Herre"-skuespilleren Elijah Wood. 

 

Happy Birthday, Odin!

— Elijah Wood (@woodelijah) 20. marts 2015

Melissa Camus beskriver sin søn som lidt social akavet på grund af sin autisme, men også kvik og stærk. 

Hun håber, at den store tilslutning af mennesker har lært Odin, at skolen ikke er alt. Menneskerne på skolen er ikke de eneste mennesker i hans liv. Der er mange, som kender til et barn, som har svært ved at passe ind.