Ingen kom til den autistiske piges fødselsdag - nu får hun støtte fra uventet kant

Skrevet af Ninna Andreasen

10/06/2016

Mest læste i dag

Hallee Sorenson inviterede sine klassekammerater til en fødselsdagsfest. Ingen kom.

Hun endte med at sidde og græde ned i sin egen fødselsdagskage på sin 18 års fødselsdag. Nu bliver billedet af hende delt af tusinder.

Billedet blev taget for et år siden, men er gået viralt, efter hendes kusine, Rebecca Lyn, har delt det på Facebook, fordi hun håber, at Hallee Sorenson aldrig vil være nødt til at fejre fødselsdag alene igen.

Hun delte billedet og bad folk om at sende fødselsdagshilsner til kusinen.

- For det første er hun en smuk ung kvinde både uden på og inden i. Hun får et lokale til at lyse op med sit smil. Hallee er sjov, sød, omsorgsfuld, klog, en atlet, en puslespilsmester, en vidunderlig elev og en bedste ven. Hallee er en fantastisk person - en person, jeg er glad for at være i familie med. Hun er også en person, der tilfældigvis har autisme. Den lille detalje har hun aldrig ladet definere hende som person, hvilket er grunden til, at jeg nægter at bruge det til at beskrive hende, skriver Rebecca Lyn.

Læs også: Lille pige var tavs i årevis: Forældrene måbede, da hun pludselig sagde disse ord

Hun fortæller om Hallee Sorensons fødselsdag sidste år.

- Hun havde glædet sig så meget til at feste med sine venner. Hun ville ud at bowle og have det sjov, spise kage og is. Invitationerne blev sendt ud til hendes klassekammerater i skolen og andre venner i området. Hallee sad til sin fødselsdagsfest og ventede ængsteligt på, at hendes venner skulle komme, så de kunne have det sjovt… men Halles venner kom aldrig. Ikke en eneste. Billedet viser hende fejre fødselsdagen alene. Spise sin egen fødselsdagskage. Min kusine er en smuk, ung kvinde, som altid vil have et barns sind, så som du nok kan forestille dig, var hun knust, skriver kusinen videre.

Dernæst beder hun folk på Facebook om at være med til at gøre Halles fødselsdag ubeskrivelig i år.

- Jeg ville elske, hvis I ville få hendes postkasse til at flyde over med fødselsdagskort fra jer alle. Hun elsker at få post, og det ville være den bedste fødselsdagsgave, hun kunne få, skriver Rebecca Lynn.

Læs også: Hendes autistiske søn begyndte at skrige - så modtog hun en seddel

Opdateringen er i skrivende stund delt 127.000 gange og mange er begyndt at spørge, om de gaver til Hallee Sorenson. Kusinen siger dog, at - selvom det er pænt af dem - at kort er rigtig fint.

Læs hele opslaget nedenfor.

Følg Dagens Helte for flere lignende artikler: