Ingen SU-aftale i aften

»De skrider fremad, men vi er ikke blevet enige om noget endeligt endnu. Vi bliver ikke færdige i aften,« siger Venstres SU-ordfører, Mads Rørvig (V), til TV 2 News.

Det er ifølge Mads Rørvig for tidligt at sige, om parterne når til enighed onsdag.

De Konservatives SU-ordfører, Vivi Kier, mener også, at forhandlingerne skrider fremad, men der er stadig knaster.

»Jeg håber, at forliget kan lukkes i morgen,« siger Vivi Kier til TV 2 News.

Liberal Alliance (LA) oplyser tirsdag aften, at partiet var inviteret til SU-forhandlinger for første gang. Partiet er ikke en del af forligskredsen, og det er grunden til, at man ikke har siddet med ved forhandlingsbordet tidligere.

Regeringens mål med den kommende SU-reform er at spare to milliarder kroner.

Dagens Gossip