Ingen svenske giftlaks tilbage i de i danske kølediske

»De resterende laks fra det her parti er over sidste salgsdato, og er derfor blevet spist. Vi vurderer derfor, at der ikke ligger mere i kølediskene,« siger han og oplyser, at laksene er blevet solgt fra 31. januar 2011 og frem til i dag.

Dioxin menes at være kræftfremkaldende og kunne beskadige forplantningen. Fødevarestyrelsen oplyser, at danskere, der har indtaget laks fra partiet, ikke skal være nervøse, fordi der er tale om små mængder af fisk.

Det var firmaet Chrisfish Hanstholm ApS, der solgte 13 ton importeret laks til 15 danske virksomheder. Ud af de 13 ton blev otte ton sendt videre til udlandet. Fem ton har altså været solgt i Danmark, og det er en alvorlig sag, forklarer Michael Rosenmark, der oplyser, at virksomheden står til en bøde. Men en politianmeldelse kan også komme på tale.

»Så snart en virksomhed opdager, der er noget galt, skal det straks oplyses, så det kan bringes i orden. Her taler vi ikke om dage, men om timer. Derfor overvejer vi nu, hvad der skal tages af skridt over for virksomheden,« siger han.

Dagens Gossip

Dagens TV