Ingen tog mellem Vejle og Jelling: Afklaring mandag

Skrevet af admin

27/12/2015

Mest læste i dag

De massive mængder regn over weekenden er skyld i, at togdriften indstilles mellem Vejle og Jelling.

Det skyldes et jordskred i nærheden af Jelling, oplyser Banedanmark og DSB søndag eftermiddag.

- Togbusser erstatter togene mellem Vejle og Jelling indtil videre: Vi kan i øjeblikket ikke køre mellem Vejle (...), skriver DSB på det sociale medie Twitter.

Indtil videre er der indsat togbusser, som erstatter togene, og først i løbet af mandagen bliver der taget stilling til, om togdriften kan genoptages.

- Det tager lang tid at komme ud, så vi kan arbejde på stedet. Der er utroligt meget vand i området, siger Anne Nielsen, sektionschef i Banedanmark.

Derudover har motorvejen ved Taulov har været lukket hele søndag.

Det er et centralt knudepunkt for rejsende fra Vest- og Sønderjylland, som skal til Fyn eller Sjælland.

Motorvejen er fyldt med vand og slam.

Den store mængde regn har ramt flere steder i Danmark og været til gene for rejsende, som er på vej hjem efter julefejring.

/ritzau/