Ingeniørens st¿ørste proj¿ekt

Overraskelsen er til at spore i Kris Stadsgaards øjne og stemmeleje. Men man skal lede efter den. Gemt væk bag store mængder anerkendelse og endnu mere respekt.

’Han er Manuel Pellegrini, som Kris Stadsgaard tidligere har haft som træner. En 59-årig ingeniør-uddannet mand fra nationen, der slanger sig kilometer efter kilometer op ad Sydamerikas vestkyst, Chile. En rolig, afklaret, taktisk stærk og indadvendt hyggeonkel. Men også den næste manager i en af verdens mest potente fodboldklubber, ’den larmende nabo Manchester City.

Efter italienske Roberto Mancini forrige mandag fik silkesnoren i den detroniserede engelske mesterklub, er det ikke et spørgsmål, om Manuel Pellegrini smækker bagdelen i det forgyldte, men tyngende trænersæde. Spørgsmålet er hvornår? Så snart Citys sportslige ledelse har forhandlet sig på plads med Pellegrinis nuværende klub, spanske Malaga, pakker chileneren golftasker og kufferter i hjembyen Marbella for at iklæde sig det lyseblå halstørklæde på Etihad Stadium et par tusinde kilometer mod nord.

Men hvad er det, der får en klub med kæmpemæssige ambitioner og endnu større armbevægelser til at pege på en sydamerikaner, hvis cv på vores side af den store dam kaldet Atlanterhavet kynisk set blot indebærer en ni år gammel sejr i Rasmus Klump-turneringen Intertoto Cup?

Manuel Pellegrini er ikke et A-navn som José Mourinho, Carlo Ancelotti eller Jürgen Klopp.

Men den stilfærdige chilener har de egenskaber, som Manchester Citys spanskprægede sportslige ledelse, med Barcelona-drengene Txiki Begiristan og Ferran Soriano i spidsen, har været på jagt efter i kølvandet på Roberto Mancini. En manager, der var elsket af tilhængerne men til tider hadet af sine spillere.

Mancini havde én altoverskyggende fejl: Italieneren manglede en tydelig strategi og spillestil. Under hans regime afhang klubbens succes af unikke enkeltmandspræstationer fra nogle af de bedste spillere i verden. Inspirationen fra manageren var fraværende, og ofte var det 11 mand - ikke et hold - der trak de lyseblå trøjer over hovedet. Manuel Pellegrini er modsætningen og modgiften til denne ’sygdom.

- Fremtiden er i jeres hænder. Arbejd sammen som en gruppe. Gør I det, garanterer jeg succes, sagde Pellegrini, ifølge den spanske midtbanespiller Marcos Senna, da han i 2004 tog styring med sin første europæiske klub, Villarreal.

Pellegrini skal gøre Manchester City til et hold - en gruppe. Men samtidig skal han give holdet den savnede spillemæssige identitet, og det kan han bedre end de fleste. Det ved Begiristan, Soriano og Kris Stadsgaard alt om.

- Lidt efter lidt implementerer han sin taktik, så man tydeligt kan se den på banen. Jeg tror, det er hans taktiske egenskaber, Manchester City er faldet for, fortæller Stadsgaard, der i Malaga fik Pellegrinis 4-2-2-2- og 4-2-3-1-system helt ind under huden, inden han i januar 2012 rejste hjem til FC København.

Den danske forsvarsspiller fik den sydamerikanske ingeniør som chef blot to måneder efter, han havde oplevet trænerkarrierens hidtil eneste større nedtur.

I 2009 fik Manuel Pellegrini tilbuddet, en fodboldtræner ikke kan sige nej til, da Real Madrid-præsident Florentino Perez var i røret. Kort efter havde Real Madrid spenderet næsten to milliarder kroner på Cristiano Ronaldo, Karim Benzema, Kaka og Xabi Alonso, og forventningerne til Pellegrinis ophold var derefter. Et år senere havde chileneren sat pointrekord i den spanske liga, men samtidig var hans stjernemandskab røget tidligt ud i både pokalturneringen og Champions League. Allerede halvvejs i sin første sæson blev Pellegrini derfor offer for en smædekampagne iscenesat af Real Madrids ledelse, der efter sæsonens afslutning medførte en fyreseddel og en afløser ved navn José Mourinho.

- Jeg måtte hverken tale eller stemme. Det er ligegyldigt, at du har et orkester med de 10 bedste guitarister, hvis du ikke har en pianist, har Pellegrini siden sagt om skuffelsen i Madrid, der er hans hidtil eneste armlægning med en europæisk topklub på den anden side af bordet.

Bortset fra den kortvarige flirt med Real Madrid har Manuel Pellegrini overpræsteret med mindre spanske klubber i snart et årti. Han førte Villarreal til toppen af spansk fodbold og til en Champions League-semifinale. Nøjagtig samme europæiske stadie var han for en måned siden blot en manglende offside-dom fra at bringe Malaga til.

Men nu kan ingeniøren ikke længere skjule sig. Fra ’Den gule ubåd, som Villarreal kaldes, og badebyen Malaga kastes Manuel Pellegrini ud på dybt vand. Fodboldens svar på Marianergraven. Med en krævende arabisk ejer, en håbefuld sportslig ledelse og ikke mindst et af de mest ego-spækkede omklædningsrum øst for Hollywood. Men lige præcis her – i en potentiel vandkamp med Carlos Tevez, Yaya Touré og Sergio Agüero – er chileneren en habil svømmer.

- Han er en meget hyggelig og rar person. Han siger ikke så meget, men når man endelig snakker med ham, er han helt nede på jorden, siger Kris Stadsgaard, inden han fortæller om den anden side af sin tidligere træner.

- Men hvis en stjerne sætter sig op mod ham, ryger han på bænken eller ud. Det er den måde, han klarer det på. Han klarer ærterne internt. Ikke gennem pressen som Mourinho eksempelvis gør, understreger han.

Netop her falder den sidste brik på plads. Kollektiv fokus og taktisk styrke kan være nok så godt, men Manchester City-ledelsen efterlyser en holistisk leder. En mand, der har hele pakken og kan styre selv det vanskeligste omklædningsrum. Det kan Manuel Pellegrini - med hjælp fra en smule George Bush’sk retorik.

- På mit hold er spillerne med mig - eller de er ude, har den facetterede chilener sagt.

Er de med, kan ingeniøren bygge noget stort i den blå del af Manchester.

Dagens Gossip