Ingeniører: SR-regering må holde fokus på teknologien

Skrevet af admin

03/02/2014

Dagens topnyheder

Der er mange ønsker til Thornings nye SR-regering. Ingeniørforeningen IDA mener, at SR-regeringen bør have øget fokus på teknologisk løsninger - det kræver mere forskning.

Især bør regeringen udnytte det forsigtige økonomisk opsving, så Danmark bliver et af de lande, der kommer godt ud af startboksen, når væksten igen kører på skinner.

- Regeringen bør udnytte momentum og sikre, at Danmark er helt klar, når den globale krise taber pusten.

- Der er allerede gode initiativer på vej, men hvis både vækstplanen og industristrategien skal være langtidsholdbare, er det tvingende nødvendigt, at Danmark får et gennemgribende teknologisk løft, siger Ingeniørforeningens formand, Frida Frost.

Konkurrencedygtige danske virksomheder er dybt afhængige af, at den hjemlige forskning i langt højere grad rettes mod den teknologiske forskning, gerne i tæt parløb med virksomhederne, mener Frida Frost.

- I internationale målinger ligger Danmark i bunden, når det gælder teknologisk forskning, og den tendens skal vendes, hvis vi skal skabe job og sikre vores velfærd, siger hun.

/ritzau/