Inklusion koster på skolers faglighed

Ifølge EVAs konstituerede direktør, Katja Munch Thorsen, giver rapporten to klare forklaringer på, at lærere og pædagoger ikke føler sig ordentligt klædt på.

»Rapporten viser os, at inklusionsdelen i lærere og pædagogers kompetenceudvikling fylder så meget, at det kan føles svært for dem bare at sætte hak ud for det, når de er færdige med et kompetencegivende kursus, fordi det er en meget omfattende opgave. Den anden del, som kommer til udtryk i vores kvalitative interview med lærerne, viser os, at de fælles kurser, som bliver prioriteret i øjeblikket, er en god ting, men lærerne kunne også godt tænke sig at få sat mere fokus på deres eget fag,« siger hun.

Og det er netop lærernes faglige kompetencer, som regeringen ønsker at give et ordentligt vitamintilskud, så alle folkeskolelærere i 2020 har fagkompetencer svarende til linjefag i det fag, de underviser i – det regeringen kalder »fuld kompetencedækning« i aftalen om den nye folkeskolereform.

I dag ligger kompetencedækningen på landsplan omkring 80 procent, og derfor er der blevet afsat en milliard kroner i reformen til efteruddannelse. Med den store sum penge følger en række krav til Kommunernes Landsforening (KL), som også har givet håndslag på, at lærernes faglige kompetencer løftes gradvist frem mod 2020.

»Det bliver en del af folkeskoleloven, at lærerne skal have den faglige opkvalificering i forhold til linjefagskompetencer frem mod 2020, og derfor har vi aftalt med kommunerne, at vi kommer til at følge udviklingen nøje helt ned til det enkelte fag,« siger undervisningsminister Christine Antorini (S).

Et dyk ned i rapportens tal viser dog, at det sjældent er faglig kompetenceudvikling, lærere og pædagoger deltager i. For 41 procent af lærerne og 54 procent af pædagogerne gælder det, at det sidste kompetencegivende kursus, de var på, omhandlede pædagogiske temaer, hvori blandt andet inklusion indgår. Til sammenligning var kun 27 procent af lærerne på et kursus med fokus på faglighed, sidste gang de blev sendt på efteruddannelse.

Og selv om inklusion er et område, som kræver masser af efteruddannelse, frygter Danmarks Lærerforening, DLF, at ressourcerne vil blive taget fra andre vigtige områder.

»Lærerne efterlyser i øjeblikket akut viden på det specialpædagogiske område, fordi vi skal tackle opgaven med at inkludere børn med specielle behov. Så kommunerne bruger mange penge på at efteruddanne os i inklusion, hvilket betyder, at man bliver nødt til at ignorere andre felter,« siger Dorte Lange, der er næstformand i DLF.

Hun understreger lærerforeningens frygt for, at den akutte efteruddannelse i inklusion vil gøre det svært for lærerne at leve op til regeringens krav om fuld faglig kompetencedækning i 2020.

Og det samme billede gør sig gældende i pædagogernes fagforening, BUPL. Her mener formand Henning Pedersen, at det er et stort problem, at hver tredje pædagog ikke føler sig klædt ordentligt på efter en tur på skolebænken.

»Hele pointen med pædagogrollen er jo, at den skal tage sig af de særlige opgaver, der er i institutionerne. Men med de begrænsede uddannelsesmidler, kommunerne arbejder med, er det klart, at de bliver nødt til at gå ind at lave en benhård prioritering for de mest påtrængende opgaver,« siger han.

Ifølge professor Bjarne Wahlgren, der er daglig leder af Nationalt Center for Kompetenceudvikling, skal kommunerne ikke kun prioritere midlerne rigtigt, de skal også være bedre til at spotte, hvor stort behovet for efteruddannelse er for derefter at regulere udbuddet.

»Alt for meget kompetenceudvikling matcher ikke det behov, som lærerne og pædagogerne har. Det vil sige, at når der skal laves efteruddannelse for en bestemt faggruppe, så er det vigtigt at se på, hvad behovet reelt er og derefter bygge udbuddet op efter det,« forklarer professoren.

Sidste år brugte kommunerne 585 millioner kroner på efteruddannelse, og KL erkender, at mange af midlerne gik til inklusion.

»Men de midler, der er afsat i folkeskolereformen, er jo afsat med henblik på at sikre målet om fuld kompetencedækning i 2020. De penge har vi jo ikke modtaget endnu, og vi kan derfor ikke sætte den del af kompetenceudviklingen i gang. Så jeg synes måske, det er lidt tidligt at blive bekymret,« siger formanden for KLs Arbejds- og Erhvervsudvalg, Jacob Bundsgaard (S), som understreger, at kommunerne har sat et delmål sammen med regeringen, som hedder 90 procents kompetencedækning i 2018. Noget man agter at indfri.

Dagens Gossip