International interesse for Esbjergs energiprojekt

Seminaret er den første store faglige event i det EU-støttede projekt "Energi Campus Esbjerg", som skal bekæmpe truslen om fremtidig mangel på kvalificeret teknisk arbejdskraft i energibranchen.

Midlet til at skaffe tilrejsende deltagere har været invitationer til gratis medvirken i det ugelange seminar med undervisning, virksomhedsbesøg, job-matchmaking og sightseeing.

- Vi er meget tilfredse med interessen, som langt overstiger vores forventninger. Vi har fået henvendelser fra dobbelt så mange, og vi har allerede folk på venteliste til senere arrangementer, fortæller projektleder Tove Morell fra Aalborg Universitet Esbjerg, som arrangerer i samarbejde med Syddansk Universitet og virksomheder som B&W Vølund og Vitalys.

79 procent af deltagerne har tilmeldt sig på grund af muligheden for at netværke sig til nye kontakter, mens godt 60 procent gerne vil udveksle viden, etablere kontakt til attraktive fremtidige arbejdsgivere og have indblik i eksisterende jobmuligheder.

Målet med seminaret er at gøre næsten-færdiguddannede studerende interesserede i ubesatte job i den voksende syddanske energibranche.

Dagens Gossip