Internationale netbanktyve straffes sjældent

Derudover er dankortsvindel i stigende grad rykket over på nettet, da de kriminelle kan stjæle kortoplysninger uden at have haft fat i de fysiske kort. Netsvindlen udgjorde sidste år 36 procent af den samlede dankortsvindel, og den løb op i 17 millioner kroner, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten. For fem år siden var det blot 15 procent.

Pressechef Søren Winge fra dankortudbyderen Nets siger, at det næsten er umuligt at spore gerningsmændene.

»Når man forsøger at forfølge et spor, bliver man sendt fra den ene server til den anden, og ofte ender man i nogle lande, hvor det politimæssigt kan være svært at gøre noget,« siger han.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder

Ifølge chefen for European Cybercrime Center under Europol, Troels Ørting Jørgensen, har de kriminelle luret, at de via de digitale tyverier får mange flere penge, og at opdagelsesrisikoen ikke er »himmelråbende høj,« siger han.

Der findes ingen statistik over opklaringsprocenten for netbankindbrud og internetsvindel med dankort. Chefen for Rigspolitiets Nationale IT-Efterforskningssektion (NITES), Johnny Lundberg, fortæller imidlertid, at risikoen for at blive opdaget er meget lille.

»Kriminaliteten er global. De opererer fra et andet land i verden og får måske pengene sendt til et tredje land. Derfor er det meget, meget vanskeligt at opklare, og jeg kan ikke umiddelbart huske en sag, som vi har opklaret i Danmark, men vi leverer jævnligt efterforskningsmateriale til andre lande,« siger han til Morgenavisen Jyllands-Posten.

Dagens Gossip