Investeringer i udsatte boligområder får beboere i job

»Undersøgelsen viser, at økonomiske, sociale og fysiske investeringer i udsatte boligområder forbedrer beboernes livssituation på afgørende punkter. Flere kommer i arbejde, og de arbejdsledige er ledige i kortere tid. Beboerne får også en mere positiv holdning til deres boligområde,« siger Gunvor Christensen, der står bag forskningsprojektet, fra Kraks Fond Byforskning.

Ser man for eksempel på den mandlige arbejdsstyrke i indsatsområderne, er effekten af indsatserne et fald i ledigheden på mere end 13 procent.

Omvendt viser undersøgelsen ingen målbar effekt på boligområdets beboersammensætning, hvilket ifølge Gunvor Christensen er bemærkelsesværdigt, da der inden for de seneste årtier har været stort politisk fokus på at ændre beboersammensætningen i udsatte boligområder.

Når investeringerne rykker på individniveau, men ikke kan give et løft til et helt boligområde, skyldes det mønstret i, hvilke beboere der flytter ind og ud af de udsatte boligområder, forklarer hun.

Beboere, der flytter ud af boligområder med indsatser, klarer sig således bedre på arbejdsmarkedet og har højere indkomster, end dem, der flytter ind. Ifølges undersøgelsen flytter flere beboere af dansk oprindelse ud end ind i boligområderne, hvilket resulterer i en voksende andel af beboere med etnisk minoritetsbaggrund.

»Områdebaserede indsatser er i stand til at løfte beboerne, men fordi der er tilgang af ressourcesvage beboere, ændrer boligområderne sig ikke,« siger Gunvor Christensen.

Hvis udsatte boligområder skal løftes, kræver det, at indsatserne kan påvirke hele den sociale og økonomiske opdeling af boligmarkedet. Og det har indsatserne hverken volumen eller lang nok levetid til, vurderer Gunvor Christensen.

»Der er et stort potentiale i at investere i udsatte boligområder, fordi indsatserne er målrettet de områder, hvor koncentrationen af de svage grupper er. Men det er vigtigt, at de områdebaserede indsatser koordineres tæt med de øvrige velfærdsindsatser på kommunalt niveau, for eksempel når det handler om at få unge i gang med uddannelse og arbejde,« siger hun.

De to indsatser, der er blevet målt, er henholdsvis Regeringens Byudvalg fra 1994 til 1998, hvor der blev investeret 2,1 milliarder kroner i cirka 500 boligafdelinger, og Omprioriteringsloven fra 2000, hvor der blev givet 880 millioner kroner til cirka 100 boligafdelinger over en fireårig periode.

Investeringerne er brugt til fysiske forbedringer, huslejenedsættelse og sociale aktiviteter.

Dagens Gossip