Investorer jubler over cheffyringer

I august var det Ditlev Engel og Thomas Hofman-Bang fra hendholdsvis Vestas og NKT, og i sidste uge røg Eivind Kolding af pinden som direktør i Danske Bank. Markante danske direktører er blevet fyret fra deres toppost i erhvervslivet den seneste tid, og det har kunnet ses på aktiekursen.

Fyringerne har fået investorerne til at sende aktierne godt i vejret. Det skriver Jyllands-Posten, der har undersøgt aktiekurserne i de tre store selskaber - Vestas, Danske Bank og NKT.

Ifølge Henrik Drusebjerg, der er seniorstrateg i Nordea, er det ikke en normal reaktion.

»Det er lidt overraskende, at der kommer store stigninger, når en direktør bliver fyret. Jeg tror, at det er en psykologisk effekt, fordi investorerne håber på noget bedre. Men det er forbundet med en risiko, for på trods af, at der kommer en ny chef, kan selskabet stadig blive ramt af overraskelser,« siger til Jyllands Posten.

Derfor mener han også, at det kan være en ustabil situation for almindelige investorer, hvis de ryger for meget med på investeringsbølgen.

Også Per Hansen, investeringsøkonom i Nordens største online børsmægler Nordnet, mener, at det er en tankevækkende tendens. Ifølge ham er det et udtryk for, at investorerne ikke har været tilfredse med ledelsen.

Dagens Gossip

Dagens TV