iPads motiverer skoleelever i Odder

Skrevet af Elo Christoffersen

22/10/2012

Dagens topnyheder

iPads i skolerne motiverer eleverne. Det viser de første ti måneders erfaring fra Parkvejens Skole i Odder Kommune, der som et af de første steder i verdenen har udleveret en iPad til alle skoleelever. iPad’en skal bruges som led i skoleundervisningen, skriver TV2 Østjylland.

I Odder viser det sig nu, at eleverne er mere motiverede i undervisningen end før:

- Vi oplever klart, at vores elever er blevet mere optaget af og gladere for at gå i skole, efter at vi har fået indført iPads som et skoleredskab, fortæller skoleleder på Parkvejens Skole Keld Rask til TV2 Østjylland.

Nu valfarter skolefolk og forskere fra hele Europa til Odder for at se, hvordan en iPad kan bruges i undervisningen. Også blandt eleverne er det nye elektroniske redskab en stor succes.

Den 2. oktober fik tre årgange på Treldevejens Skole i Fredericia iPads.