iPhone eksploderede: Apple siger det godt kan ske

Skrevet af Holger Madsen

15/04/2013

Dagens topnyheder

Ejeren af den omtalte iPhone er den 38-årige Mikael Lindmark fra Sverige, der pludselig vågnede midt om natten ved at der lød et stort smæld.

Dagen efter opdagede han, at det var den fire-årige datters iPhone, der var sprækket og fuldstændig ødelagt, skriver Aftonbladet.

- Tænk hvad der var sket hvis hun havde haft den i hånden. Eller hvis jeg havde talt i den og haft den oppe ved øret, siger han.

Datteren har brugt den over to år gamle iPhone til at spille på, og  Mikael Lindmark ringede selvfølgelig efterfølgende til Apples kundecenter.

Her fik han det svar, at det ikke er usædvanligt at mere end to år gamle iPhones kan sprække indefra, som kundecentret formulerede det.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook nu!

Årsagen er den, at batteriet kan svulme op, men Apple har endnu ikke officielt kommenteret den konkrete sag.

I dette tilfælde fik den 38-årige svenske far 1.000 kroner i kompensation fra mobil-giganten.

- Jeg synes det er svagt af Apple. En telefon bør kunne holde længere uden at sprænge. Jeg synes Apple bør melde ud, at der er en risiko for at mobiltelefonerne kan sprænge indefra, siger han.