Iran nedskød ukendt overvågningsdrone

Skrevet af admin

22/08/2015

Dagens topnyheder

Iran har for nylig nedskudt en ukendt overvågningsdrone på landets vestlige grænse, skriver det statslige nyhedsbureau i Teheran lørdag ifølge Reuters.

- Efter at dronen var blevet lokaliseret blev den nedskudt af missiler fra vores forsvarssystem, siger Farzad Fereidooni, der har kommandoen over Irans jord-til-luft missiler, til det iranske nyhedsbureau.

- Vi advarede sidste år 12 ukendte fly, hvorefter de forlod iransk luftrum, siger han.

Han nævner ikke, hvilket land, der ejer den nedskudte drone.

I de seneste år har iranerne nedskudt, hvad det hævder er overvågningsdroner fra USA og Israel.

/ritzau/Reuters