Iran om atomforhandlinger: Et lille fremskridt

Skrevet af admin

07/11/2013

Dagens topnyheder

Iran gør fremskridt i atomforhandlingerne med de seks stormagter i den såkaldte 5+1-gruppe. Samtalerne har som mål at slutte en årtier lang strid om iranernes atomprogram.

Samtalerne er dog vanskelige, siger Irans udenrigsminister, Mohammad Javad Zarif.

- Samtalerne gik godt, siger Zarif til nyhedsbureauet Reuters.

- Vi gør fremskridt, men det er svært.

Torsdag var første runde af et planlagt todagesforløb mellem Iran, USA, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Rusland og Kina.

- Vi nærmede os diskussioner på et lidt mere detaljeret niveau i eftermiddag. Jeg håber, at vi kan komme videre, siger Zarif.

Der næres håb om, at man en gang for alle kan nå en aftale, der sikrer, at de vestlige magter får vished for, at Iran ikke udvikler atomvåben, og at iranerne dermed kan slippe for de sanktioner, som lammer landet.

Det er det andet møde imellem parterne i løbet af en måned.

/ritzau/Reuters