Iran vil bevæbne palæstinensere på Vestbredden

Iran vil accelerere bevæbningen af palæstinensere på det besatte Vestbredden som gengældelse for, at Israel søndag sendte en spiondrone ind over Iran. Dronen blev dog skudt ned.

Det siger en repræsentant fra iransk militær mandag.

- Vi vil accelerere bevæbningen af Vestbredden, og vi forbeholder os retten til enhver form for gengældelse, siger general Amir-Ali Hajizadeh, der er chef for den iranske Revolutionsgarde, i en meddelelse på Revolutionsgardens officielle hjemmeside.

Meldingen kommer i forlængelse af, at den iranske Revolutionsgarde søndag skød den israelske drone ned, da den var ved at komme ind over det iranske atomanlæg Natanz.

Ifølge det lokale nyhedsbureau Isna skød Revolutionsgarden dronen ned med et jord til luft missil, da dronen var på vej ind over det "forbudte atomare område ved Natanz", skriver Isna.

På det iranske atomanlægget beriges uran.

/ritzau/AFP

Dagens Gossip

Dagens TV