Iran vil hjælpe Irak med at bekæmpe al-Qaeda

Iran er klar til at hjælpe sin tidligere krigsfjende Irak med at bekæmpe terrornetværket al-Qaedas grupper i området, lyder det fra den iranske vicestabschef, general Mohammad Hejazi.

- Hvis irakerne ønsker det, vil vi støtte dem med udstyr og rådgivning, men de har ikke brug for mandskab, siger Hejazi ifølge landets nationale nyhedsbureau, Irna.

Irak har været plaget af uro siden den Vestlige invasion i 2003, og det seneste år har været det blodigste, siden de amerikanske tropper forlod landet.

For nylig har den al-Qaeda-knyttede gruppe Islamisk Stat i Irak og Levanten taget kontrol over byer i provinsen Anbar, der grænser op imod Syrien.

Iran og Irak lå i krig mellem 1980 og 1988.

/ritzau/AFP

Dagens Gossip

Dagens TV