Iranerne får moderat præsident

Rohani fik et par procent mere end de 50 procent af stemmerne, der skulle til for at sikre ham sejren i første runde. Der var langt ned til hans nærmeste konkurrenter, Teherans borgmester, Baqer Qalibaf, der opnåede omkring 16 procent af stemmerne, og den hidtidige leder af Irans atomforhandlinger, Saeed Jalili, der fik 12 procent.

Valget af Rohani vil formentlig give Iran et mindre fjendtligt og konfrontatorisk ansigt udadtil, men den enkelte iraner skal næppe vente ret meget mere personlig frihed, vurderer en dansk Iran-kender, lektor Claus Valling Pedersen fra Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet:

»Det tror jeg ikke, for efterretningstjenesten og sikkerhedstjenesten ligger et andet sted i systemet. Det er først og fremmest Revolutionsgarden og dens forgreninger, der står for dem, og der tror jeg ikke, at der vil blive lempet på restriktioner,« siger han.

Det er tydeligt for Claus Valling Petersen, at iranerne har udnyttet muligheden for at stemme på en kandidat, der kan kaldes moderat end reformvenlig, og at de primært har gjort det af økonomiske årsager.

Sanktionerne på grund af landets atomprogram har forkrøblet både den nationale og iranernes private økonomi, og da Rohani har ført valgkamp på at forbedre Irans forhold til udlandet, vurderer den danske ekspert, at iranerne i høj grad har stemt med pengepungen.

»Iranerne og resten af verden vil få en præsident, der skruer ned for retorikken og søger kompromiser, især på atomområdet, for uden et bedre forhold til USA kan der ikke komme noget ud af forhandlingerne om landets atomprogram,« siger Claus Valling Pedersen og fortsætter:

»Jeg tror først og fremmest at iranerne har stemt efter pengepungen for at få bedre økonomiske forhold end de helt forfærdelige, der er i dag. Men det kan da heller ikke udelukkes, at iranerne har tænk, at de vil have en mere diplomatisk type end den skingre Ahmadinejad, der ikke har givet Iran noget godt rygte ude omkring i verden«.

Derfor vil Hassan Rohani i følge Claus Valling Pedersens vurdering første omfang kaste sig over det udenrigspolitiske og det økonomiske område.

Den nye præsident får lige som den afgående Ahmadinejad ikke mange muligheder for at føre en personlig politik, fordi alle skridt skal godkendes i landets forskellige råd og af de religiøse ledere.

Men derfor vurderer den danske Iran-ekspert også, at alene det, at Rohani fik lov at stille op, signalerer, at der langt ind i det iranske system er en forståelse for, at tingene ikke kan blive ved at køre, som de har gjort:

»Jeg ser også valget af Rohani som et symbol på, at magteliten, herunder også den øverste leder, ayatollah Khamenei, muligvis er på vej til at ændre signaler over for omverdenen,« siger Claus Valling Pedersen.

Dagens Gossip