Iransk TV præciserer Rohanis omtale om Israel som et »sår«

Men optagelser viser nu, at den nye præsidents udtalelse - to dage før sin indsættelse - ikke stemmer overens med ISNAs citat. I stedet betegner han »besættelsen af det hellige land Palæstina og det elskede Jerusalem« som såret på den muslimske verdens krop ifølge Press TV.

Udtalelsen fik den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, til at reagere prompte og slå fast, at den nye præsident har vist sit sande ansigt med anti-israelske holdninger nøjagtig som den nuværende præsident, Mahmoud Ahmedinedjad.

»Rohanis sande ansigt er blevet afsløret tidligere end forventet. Det er, hvad manden mener, og det er det iranske regimes handlingsplan,« lød det fra Netanyahu, som også understregede, at et sådan land ikke må have masseødelæggelsesvåben.

»Et land, som truer med at ødelægge den israelske stat må ikke tillades at have masseødelæggelsesvåben,« siger premierministeren.

Ahmedinedjad, der både er holocaustfornægter og har beskrevet Israel som en »kræftsvulst«, holdt sig heller ikke fredag tilbage. Ifølge optagelser bragt på iransk stats-TV, advarede han ærkefjenden om, at en regional storm er på vej for at »udrydde« den jødiske stat.

»Jeg vil fortælle dig med Gud som mit vidne, at en ødelæggende storm er på vej, som vil ødelægge basen af zionismen,« sagde han og tilføjede, at Israel ikke har »en plads i regionen«.

Dagens Gossip