Irland markerer påskedag 100-året for den opstand, der midt under Første Verdenskrig satte skub i løsrivelsen fra Storbritannien og uafhængighedserklæringen tre år senere.
Markeringen af Påskeopstanden søndag bliver den største i landets historie. 5000 efterkommere af oprørerne går i parade 4,4 kilometer gennem Dublin, hvor tusindvis af irere ventes at stå langs ruten.
En officer, som leder ceremonien, vil læse op af en erklæring fra 1916, da oprørerne krævede "det irske folks ret til ejerskab over Irland" ved hovedpostkontoret, som var oprørets hovedkvarter.
Rundt om i byen er opsat storskærme, hvorpå man kan følge paraden.
Irland er nået langt de forgangne 100 år ifølge præsident Michael D. Higgins, som vil lægge en krans ved hovedpostkontoret. Men der er fortsat kampe at kæmpe, tilføjer han.
- I mange henseender kan vi se, at vi ikke fuldt ud har indfriet de drømme og idealer, som vore forfædre ofrede så meget for, siger Higgins.
Kransenedlæggelsen følges af et minuts stilhed til minde om de hundredvis af mennesker, som døde under den seks dage lange opstand. Blandt de dræbte var flere af oprørslederne, der blev henrettet.
Opstanden begyndte 24. april 1916, da flere end 1000 militante tog kontrol over rådhuset og andre officielle bygninger i byen.
Briterne sendte forstærkninger til Irland og begyndte at bombe, og oprørshæren måtte flygte fra hovedkvarteret. De overgav sig 29. april.
Tusinder blev anholdt for at deltage i opstanden. Men briternes voldsomme reaktion udløste en vred modreaktion, som fik frihedsbølgen til at vokse yderligere.
Seks år senere havde Storbritannien accepteret, at Irland blev en selvstændig stat - dog uden det nordøstlige hjørne af øen, som fortsat er del af Storbritannien.
Påskeopstanden "gav folk modet til at tro, at vi kunne opnå fuld uafhængighed", siger Eamon O'Cuiv, som er næstformand i partiet Fianna Fail og barnebarn af oprører og tidligere præsident Eamon de Valera.
De britiske soldater, som faldt under opstanden, vil blive mindet ved andre arrangementer, og den irske regering har understreget vigtigheden af rummelighed.
Markeringen er fortsat omstridt. Nordirlands førsteminister, Arlene Foster, sagde i januar, at hun nægter at deltage i et arrangement for et "meget voldeligt angreb på staten".
Politiet i Nordirland har advaret om militantes planer om at markere 100-året med angreb på politiet og hæren.
/ritzau/AFP
