Ishockeyforbund suspenderer Mads Bødker

Den danske ishockeyspiller Mads Bødker er lige nu ikke aktuel for sin tyske klub, Düsseldorfer EG.

Klubben meddeler på sin hjemmeside, at Mads Bødker er blevet suspenderet af det internationale ishockeyforbund på grund af kontraktproblemer.

Det er kontraktproblemer mellem Mads Bødker og hans tidligere russiske klub Yuzhny Ural Orsk, der er skyd i, at danskeren lige nu ikke kan komme i kamp for sin nye arbejdsgiver.

Således forbyder det internationale ishockeyforbund, at Mads Bødker kommer i kamp, indtil papirarbejdet mellem ham og hans tidligere klub er gået i orden.

Den 26-årige Mads Bødker, der er bror til Phoenix Coyotes-spilleren Mikkel Bødker i NHL, skiftede fra russisk til tysk ishockey i sidste måned.

Düsseldorfer EG ligger nummer 14. og sidst i den bedste tyske ishockeyliga.

/ritzau/

Dagens Gossip

Dagens TV