Islagkage med guldkaramel vinder guld

Skal du sætte trumf på til familiemiddagen med en dessert, der tager kegler, kan du med sindsro sætte Premier Is’ islagkage med guldkaramel på bordet.

Islagkagen med de klassiske Toms guldkarameller har nemlig netop vundet en ærespris og guldmedalje ved mejeribranchens årlige kåring. Her bliver landets bedste mejeriprodukter, herunder isdesserter vurderet af eksperter, der ser på produkterne med forbrugerøjne.

Produkterne bliver vurderet på alt fra udseende, duft og smag til konsistens og enkelhed af emballage. Premier Is modtog prisen for ’Guldkaramel Islagkage’, der er blevet en klassiker hos det danske ismejeri og er elsket blandt både fans af Toms guldkaramel og fans af flødeis.

Det er en islagkage af vaniljeflødeis med chokoladestykker og blød guldkaramel, overtrukket med mørk chokolade.

- Det er en stor ære og en kæmpe faglig tilfredsstilledelse at udvikle et produkt, der bliver vurderet så godt, at det vinder en ærespris. Det er landets mest kompetente dommere, der vurderer isen med en eksperts kompetencer, men ud fra forbrugerkriterier, siger Peter Kofoed, ismester hos Premier Is.

Premier Is og Toms startede samarbejdet i 2002, og det har ført til flere forskellige lækre kombinationer af chokolade, karamel og is. Toms Guldkaramel Islagkage blev lanceret første gang i 2008. Det danske ismarked er i dag opdelt i to segmenter – is lavet på fløde og is lavet på diverse planteolier.

Premier Is har produceret is siden 1933 på fabrikken, Mejerigaarden i Nordjylland.

Dagens Gossip