Boligområdet Egedalsvænge var sidste år genstand for stor debat, fordi et flertal i den islamisk-prægede bestyrelse afviste ønsket om et juletræ.
Flere af de danske beboere bad om lov til at sætte et juletræ op, men et snævert flertal af muslimer i bestyrelsen for boligforeningen afviste at indkøbe det traditionelle juletræ til 8.000 kroner.
Og nu er der så ballade om den lokale billardkllub, skriver Frederiksborg Amts Avis i dag.
I 36 år har billardklubben holdt til i et kælderlokale under det store almene boligområde, men det er slut nu.
Et flertal i Egedalsvænges bestyrelse har meddelt klubben, at lokalet skal være tømt inden en måned.
- Man kan ikke sige, at de bare er nyvalgte og skal finde sig tilrette. De ved udmærket, hvad de gør hernede. Der skal være plads til alle i Egedalsvænge, men det er der ikke i øjeblikket, siger formand for billardklubben, Monia Stoltz, til avisen.
Hun står frem nu, for at fortælle offentligheden om den splittelse, der er i boligforeningen.
En splittelse, som hun mener får mange både danske og og ikke-etniske danske familier til at flytte fra Egedalsvænge.
Bestyrelse åbnede forleden en lektiecafe i området, og her skriver Frederiksborg Amts Avis, at der nu er en sammnehæng mellem afdelingsbestyrelsens aktiviteter og Hizb-ut-Tahrir.
- På Facebook er lektiecafeens administrator en person, der åbenlys reklamerer for sin støtte til Hizb-ut-Tahrir, hedder det.
Frederiksborg Amts Avis har forgæves forsøgt at få en kommentar fra afdelingsbestyrelsens formand, Volkan Citirikkaya.