Islamisk Stat begraver kvinder og børn levende i Irak

Militante styrker i det nordvestlige Irak har begravet kvinder og børn levende, ifølge Iraks minister for menneskerettigheder. Det skulle være sket under gruppen Islamisk Stats (IS) offensiv mod yazidi-minoriteten i området. Det skriver The Independent

Minister Mohammed Shia al-Sudani oplyser, at den irakiske regering har beviser for, at op mod 500 irakere fra yazidi-minoriteten er blevet dræbt, og at flere ofre er blevet begravet levende.

IS’ skræmmende metoder har nu provokeret USA ind i kampen. Lørdag udtalte præsident Obama, at det var nødvendigt at skride ind, for at forhindre flere dødsfald og give humanitær hjælp. 

I løbet af weekenden har amerikanske fly derfor udført flere angreb mod militante styrker fra IS.

Dagens Gossip