Islamister i Algeriet vil lave flere aktioner

Gidseltagerne i Algeriet vil fremover udføre flere operationer som angrebet mod gasanlægget i In Aménas i den østlige del af landet.

Den advarsel kom fredag fra den islamistiske gruppe i en udtalelse til det mauretanske nyhedsbureau Ani.

I samme omgang advarer gruppen, der har forbindelse til al-Qaeda, sine algeriske landsmænd mod at opholde sig i nærheden af vestlige selskabers installationer.

Det gasanlæg, der onsdag morgen kom under angreb fra de militante islamister, er drevet af norske Statoil, britiske BP og det algeriske selskab Sonatrach.

Ifølge gidseltagerne er deres igangværende aktion et gengældelsesangreb for Frankrigs militæroffensiv i nabolandet Mali.

/ritzau/Reuters

 

Dagens Gossip

Dagens TV