Israel angriber Hamas' politiske leders hjem

Et israelsk militærfly har natten til tirsdag affyret en raket mod Hamas' politiske leders hjem i Gaza, fortæller Gazas indenrigsministerium ifølge Reuters.

Angrebet skulle ikke have kostet liv, men der skulle være sket betydelig materiel skade på Ismail Haniyehs hjem, lyder det fra ministeriet.

En talskvinde for Israels militær har ikke umiddelbart kommentarer til hændelsen.

Haniyehs søn bekræfter angrebet på sin Facebook-side, hvor han også fortæller, at der ikke var nogen mennesker til stede i huset.

/ritzau/Reuters

Dagens Gossip