Israel har dræbt militant fra Hamas som gengældelse

Skrevet af admin

24/12/2014

Dagens topnyheder

Israel anvendte både fly og kamvogne, da det onsdag bombede mål i det sydlige Gaza og dræbte en militant fra Hamas som gengældelse for et angreb på en kontrolpost ved grænsen. Det oplyser hæren og palæstinensiske hospitalskilder.

Israels militær siger, at angrebet blev sat i gang, efter at snigskytter havde angrebet en kontrolpost, da militæret befandt på den israelske side af grænsen.

- Som reaktion på angrebet på vore styrker, der var øst for grænsen i den sydlige del af Gazastriben, svarede vi igen med øjeblikkelige angreb på de relevante mål. Der blev foretaget et angreb med fly og et med kampvogn, hedder det i en erklæring fra militæret

Hospitalskilder bekræfter, at den dræbte, den 33-årige Tayseer al-Ismary, var et militante medlem af den militære fløj i Hamas.

Israelske fly bombede også lørdag mål i Gazastriben som svar på et raketangreb fra Gazastriben.

Det er det første israelske luftangreb siden Operation Protective Edge i sommer, da Israel gik ind i Gaza efter en række raketangreb fra den militante bevægelse Hamas, der kontrollerer Gazastriben.

Israel iværksatte en offensiv i Gaza 8. juli med det erklærede mål at sætte en stopper for de mange raketter, som Hamas sendte ind over Israel.

Det skulle blandt andet ske ved at ødelægge mange af de tunneler, som Hamas benytter til våbensmugling og til at komme uset ind i Israel.

Kampene stoppede 50 dage senere, da parterne indgik en aftale om våbenhvile ved forhandlinger i Egypten.

2131 palæstinensere mistede livet under kampene. 66 soldater og seks civile mistede livet på israelsk side.

/ritzau/AFP