Israel overvejer frigivelse af palæstinensere

Israel overvejer at frigive de palæstinensiske fanger forud for nye fredsforhandlingerne mellem de to folk, oplyser en anonym israelsk embedsmand til AFP.

»Løsladelsen af fangerne begynder, når forhandlingerne bliver indledt. Vi overvejer at frigive dem i etaper,« forklarer han.

Den amerikanske udenrigsminister John Kerry annoncerede fredag, at israelske og palæstinensiske forhandlere var blevet enige om at mødes for tale om at genoptage de fredsforhandlinger, der blev sat på hold i 2010.

De mange fanger, der nu kan skimte friheden forude, blev alle sat bag lås og slå forud for den aftale, som Israel og Palæstina indgik i Oslo i 1993. Den betragtes som et gennembrud i forhold til fredsforhandlingerne, fordi den israelske regering og PLO, Den Palæstinensiske Befrielsesfront, for første gang anerkendte hinanden som forhandlingspartnere og derefter indledte de første fredsforhandlinger.

De seneste fredsforhandlinger mellem de to ærkefjender brød sammen i 2010 på grund af uenighed om Israels bosættelser på Vestbredden og i Østjerusalem.

BNB

Dagens Gossip