Israels premierminister er blevet indlagt

Den 63-årige Benjamin Netanyahu forventes udskrevet i løbet af søndag eftermiddag, hvor han efter planen fortsat skal mødes med et antal ministre for at afslutte første fase af en proces om løsladelse af palæstinensiske fanger.

Fangeløsladelsen er en del af fredsforhandlingerne, der blev genoplivet mellem israelerne og palæstinenserne sidste måned, efter at USAs udenrigsminister, John Kerry, havde ført penduldiplomati mellem de to ærkefjender.

Amerikanerne har sat sig et ambitiøst mål om at skabe fred mellem Israel og en selvstændig palæstinensisk stat og står altså angiveligt bag, at parterne sætter sig tilbage til forhandlingsbordet efter tre år med helt kold luft.

Løsladelsen af de palæstinensiske fanger betragtes som nøglen til næste fase i fredsforhandlingerne, der efter planen skal finde sted på onsdag den 14. august.

BNB

Dagens Gossip