Israelsk fredsforhandler kalder stemningen positiv

Her skal de forsøge at nå frem til en aftale om fred, og mandag aften amerikansk tid satte de sig til bordet sammen med værten, den amerikanske udenrigsminister, John Kerry. Og over en middag begyndte parterne for første gang i knap tre år igen at tale om løsninger.

»Alle problemer er på bordet, men vi har bestemt, at det, der blev sagt, bliver i forhandlingsrummet og vil ikke komme ud,« siger israeleren til en israelsk radiostation ifølge AFP.

Samme positive melding kommer fra embedsværket i det amerikanske udenrigsministerium.

»Det var et konstruktivt og produktive møde mellem parterne. De deltog i god tro og var alvorlige omkring formålet,« lyder det i udtalelsen om middagen, der varede halvanden time.

I september 2010 brød de seneste drøftelser mellem parterne samme på grund af uenighed om Israels bosættelser på Vestbredden og i Østjerusalem.

Udenrigsminister Kerry har de seneste måneder penduleret frem og tilbage i regionen, men har insisteret på at holde detaljer fra forhandlingerne væk fra offentligheden for at sikre den bedste mulighed for, at det lykkes.

Drøftelsernes begyndelse er blevet hilst velkommen af den amerikanske præsident, Barack Obama, som kalder det et »lovende skridt«, men advarer også om, at der er »besværlige valg« forude.

»Det sværeste arbejde i disse forhandlinger ligger forude, og jeg håber på, at både israelerne og palæstinenserne vil møde op til disse drøftelser i god tro,« sagde han forud for mødet og lovede, at USA er klar til at støtte begge sider »med det mål at opnå to stater, som lever side om side i fred og sikkerhed«.

Chefforhandlere sætter sig sammen igen tirsdag til endnu en omgang drøftelser - denne gang under mere formelle omstændigheder.

Dagens Gossip

Dagens TV