ISS med markedsværdi på 29,6 milliarder

Skrevet af admin

13/03/2014

Dagens topnyheder

Servicegiganten ISS går på fondsbørsen med en udbudskurs på 160 kroner per aktier. Det giver en markedsværdi på 29,6 milliarder kroner, oplyser selskabet.

ISS udbød aktien i prisintervallet 140-175 kroner, og den endelige udbudskurs landede altså på 160 kroner.

Cirka 19.500 nye investorer har fået tildelt aktier i ISS, og omkring 10 procent af aktierne er tildelt private investorer, mens 90 procent er gået til danske og udenlandske institutionelle investorer.

Topchef Jeff Gravenhorst er tilfreds med forløbet.

- Jeg er utrolig stolt af og tilfreds med, at ISS kan meddele en meget vellykket prisfastsættelse for børsnoteringen, og jeg er glad for, at så mange investorer har valgt at investere i ISS.

- Jeg vil gerne takke vores nye aktionærer, både i Danmark og internationalt, for den interesse og støtte, de har vist os, siger han i en pressemeddelelse.

/ritzau/