Istanbuls guvernør varsler offensiv mod tyrkiske demonstranter

Politiets offensiv mod demonstranterne vil fortsætte til pladsen er ryddet, siger guvernøren.

»Vi vil fortsætte vores foranstaltninger på utrættelig vis, uanset om det er dag eller nat,« siger Huseyin Avni Mutlu ifølge nyhedsbureauet.

Taksimpladsen har gennem de seneste knap to uger sat scenen for kampe mellem politi og demonstranter, som protesterer mod premierminister Recep Tayyip Erdogan og hans konservative regering.

Tirsdag brugte urobetjente tåregas og vandkanoner mod de omkring 10.000 demonstranter, der var på pladsen, i et forsøg på at få dem til at trække sig.

Tidligere på dagen opfordrede Recep Tayyip Erdogan demonstranterne til at forlade Taksimpladsen. De skader Tyrkiets image, lød det fra premierministeren.

BNB

Dagens Gossip