Italiensk atlet taget for doping ved vinter-OL

Vinter-OL i Sotji er angiveligt ramt af endnu en dopingsag. Den italienske bobslædeatlet William Frullani er ifølge nyhedsbureauet Reuters testet positiv for doping.

Nyhedsbureauet dpa skriver det samme og tilføjer, at den italienske olympiske komité har bekræftet prøven.

Frullani afgav prøven i deltagerbyen 18. februar. Den indeholdt spor af det forbudte stof dymetylpentylamin.

Frullani skulle have været en del af det italienske bobslædehold lørdag og søndag, men er nu suspenderet. I stedet overtages pladsen af Samuele Romanini.

Det er anden gang fredag, at vinter-OL rammes af en doping sag. Tidligere stod det klart, at den tyske skiskytte Evi Sachenbacher-Stehle blev taget for at have taget forbudte stoffer.

Den 33-årige sluttede mandag uden for medaljepodiet, da det blev til en fjerdeplads i samlet start over 12,5 kilometer. Sachenbacher-Stehle har tidligere i karrieren vundet fem olympiske medaljer.

/ritzau/

Dagens Gossip

Dagens TV