Italiensk fodboldklub henter fyret træner tilbage

Skrevet af admin

03/11/2015

Dagens topnyheder

Den nyoprykkede Serie A-fodboldklub Carpi har fyret træner Giuseppe Sannino og ansat Fabrizio Castori.

Det oplyser klubben tirsdag.

I slutningen af september var situationen lige omvendt. Da fyrede man Castori og ansatte Sannino.

Giuseppe Sannoni nåede kun at stå i spidsen for Serie A-bundproppen i fem kampe, før Carpis ledelse valgte at gå tilbage til den før succesrige Fabrizio Castori.

Det var nemlig sidstnævnte, som i sidste sæson førte klubben op i Serie A for første gang nogensinde.

Castori blev fyret efter kun seks kampe i den nye sæson, men nu kom altså erkendelsen af, at selv om Carpi vandt 2-1 over Torino i sin første kamp med den nye træner, var det en stakket frist, og holdet er sidst i tabellen med kun seks point for 11 kampe.

I weekenden spillede Carpi 0-0 mod Verona, som ligger en plads højere i tabellen - også med seks point.

/ritzau/