Italiensk OL-atlet udelukket for doping

Skrevet af admin

04/08/2016

Mest læste i dag

Den kvindelige italienske beachvolleyspiller Viktoria Orsi Toth kommer ikke til at deltage ved OL i Rio alligevel.

Hun er blevet udelukket for doping.

Det meddeler den italienske olympiske komité ifølge nyhedsbureauet AFP.

Viktoria Orsi Toth blev testet positiv for steroider 19. juli, og hun blev efterfølgende suspenderet af Italiens antidopingagentur.

B-prøven, som blev taget onsdag, var også positiv, og dermed blev suspensionen ændret til udelukkelse.

Forleden skrev det italienske nyhedsbureau Ansa, at der i tilfælde af udelukkelse ville blive udtaget en ny spiller.

Viktoria Orsi Toth skulle efter planen have spillet sin første kamp ved OL mod Canada 8. august sammen med sin makker Marta Menegatti.

/ritzau/