Italiensk politi anholder 30 mafia-mistænkte

Skrevet af admin

13/12/2013

Mest læste i dag

Italiensk politi har fredag arresteret 30 personer med tilknytning til landets mest efterlyste mand, den formodede leder af den sicilianske mafia, Matteo Messina Denaro.

De italienske myndigheder arresterede Messina Denaros søster, 43-årige Patrizia, sammen med hans nevø, Francesco Guttadauro, og hans fætre Giovanni Filardo, Lorenzo Cimarosa og Mario Messina Denaro. Derudover er en række flere mistænkte.

De er anklaget for blandt andet mafia-medlemskab og pengeafpresning, skriver nyhedsbureauet dpa.

Samtidig med anholdelsen har politiet også beslaglagt en række af Messina Denaros aktiver til en samlet værdi af omkring fem millioner euro - svarende til 37.303.500 kroner.

Politiets efterforskning afslører, at Messina Denaro-klanen, der er bosat i den vestlige sicilianske provins Trapani, har monopoliseret store dele af industrien og derved sikret sig buddene til at bygge industriparker, offentlige veje, restauranter med videre, oplyser politiet.

De mistænkte skulle angiveligt også have afstresset beskyttelsespenge fra rivaliserende virksomheder og private borgere, der var kendt for at have store beløb på kontoen.

51-årige Matteo Messina Denaro har været på flugt siden 1993.

Nedfældet på det italienske indenrigsministeriums liste over de mest eftersøgte sammen med flere andre høj profilerede kriminelle menes han at have dræbt mindst 70 personer.

Han er også eftersøgt for tyveri, røveri, ulovlig besiddelse af sprængstoffer og andre forbrydelser.

Messina Denaro menes at have overtaget ledelsen af Cosa Nostra, den sicilianske gren af mafiaen, efter anholdelsen af den tidligere Godfather Bernardo Provenzano i 2006.

/ritzau/dpa