Italiensk topklub fyrer træner for mangel på respekt

Fiorentina har fyret klubbens succesfulde træner Vincenzo Montella to år før kontraktudløb på grund af manglende respekt.

Den italienske topklub er utilfreds med Montellas attitude, da de to parter ser forskelligt på en klausul i trænerens kontrakt.

Den 40-årige træner har sået tvivl om sin fremtid i Fiorentina, og det vil ledelsen ikke finde sig i.

- Det er med stor ærgrelse, at vi må konstatere, at der ikke længere er tillid til at fortsætte samarbejdet.

- For klubbens bedste har vi ikke andet valg end at fratage Vincenzo Montella sine pligter, meddeler Fiorentina.

Firenze-klubben har nydt stor succes under Montella, da holdet sluttede på fjerdepladsen i den netop overståede sæson i Serie A.

I Europa League nåede Fiorentina hele vejen til semifinalerne, hvor holdet tabte til de senere vindere fra Sevilla.

Vincenzo Montella, der var en succesrig angriber i sin aktive karriere, har været træner i Fiorentina siden 2012.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip