Italiensk trænerlegende takker af: Jeg er for gammel

I en alder af 66 år har den italienske fodboldtræner Marcello Lippi valgt at indstille karrieren. Dermed bliver trænergerningen i den kinesiske klub Guangzhou Evergrande hans sidste.

I stedet bliver han teknisk direktør i klubben.

- Jeg vil ikke længere være træner. Jeg er for gammel. Guangzhou Evergrande skal fra den kommende sæson have en ny træner, siger Marcello Lippi ifølge nyhedsbureauet dpa.

Hans trænerkarriere begyndte i 1982 og kom til at strække sig over 32 år.

Kulminationen indtraf i sommeren 2006, da han førte det italienske landshold frem til VM-titlen i Tyskland.

Det var dog primært som klubtræner, at Lippi fejrede sine triumfer.

Han stod i spidsen for Juventus fra 1994 til 1999 og igen fra 2001 til 2004 og vandt undervejs Champions League og fem italienske mesterskaber.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip