Italiensk veteran vinder bjergetape i Giroen

Skrevet af admin

17/05/2015

Mest læste i dag

Paolo Tiralongo blev søndagens store vinder på 9. etape af cykelløbet Giro d'Italia.

Den 37-årige italiener fra Astana-holdet vandt den 215 kilometer lange bjergetape fra Benevento til San Giorgio del Sannio.

Han kørte alene over målstregen og sikrede sin tredje etapesejr i karrieren i Giroen.

Etapen indeholdt en kategori 1-stigning og to stigninger i kategori 2, den ene kort før mål.

Paolo Tiralongo indhentede hollænderen Tom-Jelte Slagter (Cannondale-Garmin) cirka otte kilometer før mål.

Den førende rytter, Alberto Contador, kom i mål sammen med konkurrenterne Richie Porte og Fabio Aru.

/ritzau/