Ivrige svenskere skabte togproblemer efter Beyoncé-koncert

Togene fra Kastrup til Sverige stod natten til mandag stille i mere end fire timer, efter at op mod tusind svenskere, der skulle hjem efter Beyoncé-koncerten i København, brød igennem id-kontrollen for at nå et tog.

Det fortæller vagtchef Henrik Brix ved Københavns Politi.

- Efter koncerten er der en helt masse svenskere, der skal nå toget mod Sverige. De hober sig op foran id-kontrollen i Kastrup, og pludselig bryder de så igennem id-kontrollen, formentlig fordi toget ankommer på stationen.

- Der er så mange, at kontrollørerne derude ikke kan holde dem tilbage, siger Henrik Brix.

Klokken 02.30 var der stadig omkring 400 personer tilbage i Kastrup, som skulle mod Sverige.

Togdriften endte med at være sat på hold i mere end fire timer, men blev genoptaget sent på natten mandag. I stedet fragtede busser svenskerne hjem.

Grænsekontrollen mellem Danmark og Sverige blev indført 4. januar i år og betyder, at firmaer, der transporterer folk i Øresundsregionen, skal tjekke legitimationspapirer på alle rejsende.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip