'Ja, jeg sover med min datter en gang imellem, og jeg er ligeglad med, hvad du tænker'

Skrevet af Morten Larsen

06/05/2015

Dagens topnyheder

Den amerikanske skribent Laura Lifshitz er træt af at blive mødt med løftede øjenbryn og skeptiske blikke, når hun forklarer folk, at hun et par gange om ugen deler seng med datteren på fire år.

Derfor har hun på hjemmesiden Mamamia skrevet et ærligt indlæg om, hvorfor hun lader den fireårige pige sove i alenemorens seng.

'Af og til tror jeg, at jeg har fortalt folk, at jeg lader min datter ryge crack, men i virkeligheden har jeg bare fortalt dem, at min datter har sovet i min seng', skriver Laura Lifshitz blandt andet i det længere blogindlæg.

Læs også: Hun gik i seng som 32-årig: Næste morgen troede hun, at hun var 15 år igen

Laura Lifshitz forklarer, at hun netop er blev skilt fra barnets far, hvilket har stor indflydelse på beslutningen om, at datteren gerne må sove i voksensengen.

'Det er svært for et lille barn, der savner sin mor. Hun kan ikke italesætte ønsket om, at hendes forældre skal finde sammen igen. Soverutinen er en trøst for os begge to.'

I indlægget forklarer Laura Lifshitz, hun oplever mistro fra kollegaer og bekendte, når hun fortæller dem om beslutningen. 

'Man får indtryk af, at de er tæt på at ringe til de sociale myndigheder og forklare dem, at jeg har ødelagt mit liv ved at lade min datter sove i min seng.'

Laura Lifshitz er nu kommet til et punkt, hvor hun er helt ligeglad med andres tanker om sovesituationen.

'Hvad tænker folk? At barnet på sigt vil blive en taber eller seriemorder fordi jeg lod hende sove i min seng? At deres forældre vil blive seriemordere og tabere fordi de lod deres børn gøre dem selskab i sengen?'

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler: