Da danskerne torsdag trodsede et bredt jaflertal på Christiansborg, var det en gentagelse af historien. Endnu engang viste befolkningen og politikerne sig at være langt fra hinanden, når spørgsmålet falder på EU.
Og ligesom ved folkeafstemningen om Maastricht-traktaten i 1992 og om euroen i 2000 er konklusionen, at danskerne er trætte af EU og har mistet tilliden til de folkevalgte.
- Der er en tillidskrise mellem store dele af befolkningen og os, der har vores virke på Christiansborg, skriver statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) således fredag på Facebook, hvor han fortsætter:
- Det må vi alle tage meget alvorligt. Vi har simpelthen brug for en bedre politisk samtale med hinanden. Det vil jeg gerne yde mit bidrag til.
Nøjagtig sådan lød meldingen også i 2000, da danskerne havde takket nej til euroen. SR-regeringen med statsminister Poul Nyrup (S) i spidsen erkendte, at der måtte skrues ned for den danske integration i EU.
Historien går i ring, lyder vurderingen fra BT's politiske kommentator, Søs Marie Serup:
- Hvis man kigger på de forklaringer, vi indtil videre har fået fra ja-partierne, så minder de forbavsende meget om de forklaringer, vi også hørte efter afstemningen i 1992, hvor man også understregede, at man nu måtte til at tale mere om EU mellem valgene.
Ligesom Løkke mandag indkalder alle Folketingets partier til en snak om muligheden for en parallelaftale om Europol, lagde Poul Nyrup i 2000 op til en "bred og grundig debat" om EU-politikken.
Daværende Venstre-formand, Anders Fogh Rasmussen (V), foreslog i samme ombæring at udforme et katalog over dansk EU-politik med fingeraftryk fra alle partier.
- Vi må have frygten for glidebanen aflivet. Et katalog kunne blive en platform for dansk Europa-politik. Her kan Danmark indtage en aktiv rolle, og på den måde kunne vi komme videre i den danske Europa-debat, sagde han.
Og samme toner lyder nu fra Løkke, der varsler, at det er "tid til at bygge bro" mellem de to sider.
- På den måde minder det meget om de gamle argumenter, og man må da håbe, at de i højere grad mener det denne gang, siger Søs Marie Serup.
Løkke mener samtidig at vide, at danskerne - trods 53,1 procent til nej-siden - stadig gerne vil beholde Danmark i Europol. På samme manér udlagde statsminister Poul Schlüter danskernes ønsker i 1992:
- Langt de fleste af de vælgere, der stemte nej, har i virkeligheden den opfattelse, at Danmark skal bevare sit medlemskab af EF (forløberen for EU, red.).
/ritzau/
