Jacksons livlæge til kamp mod myndighederne

Skrevet af Aller

01/11/2013
Michael Jacksons tidligere livlæge går til kamp mod myndighederne i Texas. Conrad Murray vil have sin autorisation tilbage og har sagsøgt delstatens sundhedsstyrelse. Den 60-årige kardiolog blev i mandags sat på fri fod efter at have afsonet halvdelen af de fire års fængsel, han blev idømt for uagtsomt manddrab i forbindelse med Jacksons død i 2009. Murray blev kendt skyldig i at have forvoldt popkongens død med en overdosis af det potente bedøvelsesmiddel propofol og i forlængelse af dommen frakendte den texanske sundhedsstyrelse ham retten til at praktisere. Nu vil Murray imidlertid have gang i sin karriere igen og første skridt er et forsøg på at forhindre en permanent frakendelse af autorisationen. Murrays advokat Charles Peckham anmodede i sidste uge retten i Austin om at blokere styrelsens forsøg på at inddrage autorisationen for bestandigt indtil lægens appelsag i Los Angeles er afsluttet, og nu optrapper han indsatsen med et egentligt søgsmål. Heri anklager Murray myndighederne for at skride forhastet ind mod ham. Den skandaleramte læge hævder, at hans dom først er endelig, når samtlige ankemuligheder er udtømt. Murray påpeger også, at han er nødt til at genoptage sit arbejde, fordi han er i store økonomiske vanskeligheder med en gæld på 400.000 dollars, næsten 2,2 millioner kroner.

Dagens topnyheder