Jacksons livlæge truer med afsløringer

Skrevet af Aller

25/07/2013
Michael Jacksons tidligere livlæge truer nu med at afsløre hemmeligheder, der vil være en bombe under popkongens minde. Conrad Murray nægter at vidne i den erstatningssag, sangerens mor fører mod sin afdøde søns koncertarragør AEG Live, og agter at lave skandale, hvis han tvinges. Murray afsoner fire års fængsel for sin andel i Jacksons død. Et nævningeting kendte ham skyldig i uagtsomt manddrab, men Murray har anket dommen og vil undgå at belaste sig selv ved at optræde som vidne i Katherine Jacksons sag. Lægen kan imidlertid tvinges i vidneskranken og hvis det sker, falder der brænde ned i form af ubehagelige afsløringer. Ifølge hjemmesiden TMZ sidder Murray inde med en viden, der vil være yderst ubehagelig for både Jacksons efterladte og koncertarrangøren. TMZ er i besiddelse af en telefonbesked, hvor lægen fremsætter sin trussel: »Hold nu op. Hvis I ikke stopper, må dette være min sidste advarsel til begge sider. Lad være med at presse mig til at vidne. Betragt dette som en atomar advarsel. Nok er nok«, siger Murray blandt andet på båndet. Det er anden gang, kardiologen truer med at løfte sløret for Jacksons hemmeligheder. Han gjorde det også, da erstatningssagen startede i april, men ligesom nu undlod han lige akkurat at komme ind på, hvad det er, han ved. Katherine Jackson afkræver AEG Live en tocifret milliarderstatning med den begrundelse, at koncertureauet tilsidesatte hendes søns skrøbelige helbred og pressede ham til at indgå aftalen om et livecomeback i London. Hun hævder også, at AEG via ansættelsen af Murray bærer en stor del af ansvaret for Jacksons død i juni 2009.

Dagens topnyheder