Jacqueline filmede sit eget kejsersnit med sin iPhone - og lagde videoen på Facebook

Skrevet af Ane Sørensen

13/07/2016

Mest læste i dag

Har du nogensinde tænkt over, hvordan et kejsersnit mon ser ud, set fra moderens perspektiv? Så kan du faktisk få svaret lige her.

Australske Jacqueline forevigede nemlig hele sin fødsel med sin iPhone, da hendes lille datter for nylig kom til verden ved et kejsersnit.

På optagelserne kan man høre, hvordan lægerne giver Jacqueline instrukser og holder hende opdateret på, hvad der foregår undervejs.

Læs mere: Nybagt mor deler modigt foto efter fødsel: Dette er moderskab

Til sidst kan vi følge med i det bevægende øjeblik, hvor den lille pige endelig kommer ud af moderens mave. Vi hører lægerne ønske den nybagte mor tillykke med familieforøgelsen, og vi ser Jacqueline selv fælde en tåre af glæde.

Efter den veloverståede fødsel, lagde moderen sine intime optagelser på det sociale medie Facebook, for at dele dem med familie og venner.

Læs mere: Se det vilde klip: Natascha Linea føder på sin sofa

Jacqueline fortæller britiske Daily Mail, at hun havde det godt efter fødslen. Hun fortæller også, at hun er blevet rost på de sociale medier, for at have delt sin intime oplevelse med andre.

Det var ikke første gang, at Jacqueline fødte et barn. Det filmede kejsersnit var nemlig hendes tredje fødsel, da hun allerede havde to børn i forvejen.

Læs mere: Amalie afslører detaljer om fødsel: Jeg vil ikke revne i røven

Jacqueline må næsten være det levende bevis på, at mødre forstår at multitaske i en hvilken som helst situation.

Se noget af den utrolige video med Jacquelines fødsel lige her.

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler: