Jægere fanger gigantisk alligator efter 6,5 timer

Skrevet af Lotte Sørensen

19/08/2014

Mest læste i dag

Efter seks en halv timers kamp natten til lørdag kan en amerikansk jægerfamilie nu stolt fremvise byttet: En 4,5 meter lang alligator på hele 458,7 kilo. Den største alligatorfangst i USA. Det skriver al.com.

Familien, der består af ægteparret Mandy og John Stokes, deres svoger Kevin Jenkins og hans to børn, Savannah på 16 og parker 14.

Læs også: Ni-årig dreng bekæmper alligator - Se ham snakke helt upåvirket om det

De sejlede ud på Alabama River fredag aften 22.30 på jagt efter det enorme krybdyr. Her var de flere gange ved at give fortabt, men kl. 5 lørdag morgen lykkes det at skyde alligatoren.

Jagten startede ellers særdeles uheldigt, da John Stokes og Kevin Jenkins i to timer begge troede, at de halede i krokodillen. I stedet havde deres kroge fået fat i hver sin ende af en træstamme.

Efter flere timer lykkedes det jægerne at vikle reb rundt om dyrets hofte. Mandy Stokes gjorde klar til at skyde den i nakken, lige bag øjnene, men da den var for langt under vandet, havde skuddet ikke den ønskede effekt.

Læs også: Eleverne så det hele: Lærerinde angrebet af løve under cirkusforestilling

I stedet skræmte det alligatoren, der pilede afsted, stadig med rebene om sig, og således trak den båden med sig. Båden kolliderede med en træstub, og alle fem ombord blev væltet omkuld.

Her besluttede de sig for at stemme om, hvorvidt de skulle give det et sidste forsøg, eller om de skulle slippe alligatoren fri.

De blev enige om, at kampen ikke var slut, og i en sidste kraftanstrengelse lykkedes det dem at få endnu et reb om dyrets hale, og siden om dens underkæbe. Mandy Stokes kunne nu skyde alligatoren. Kampen var slut kl. 5 om morgenen.

Da alligatoren skulle vejes, måtte man hente særlig hjælp til at løfte den op. Den viste sig at være den største fangede alligator i USA's historie.