Jægere finder politiets sprængstof i en skov

Skrevet af admin

18/12/2013

Dagens topnyheder

Svensk politi har indsamlet mere end 20 kilo gammelt sprængstof over de seneste uger efter fund i en skov uden for Osby i Skåne.

Den store mængde eksplosiver er sket ved flere fund, skriver avisen Norra Skåne.

For to uger siden fandt jægere en kasse med sprængstof, tændsatser og lunter, da de gik i skoven ved Osby, der ligger 100 kilometer øst for Helsingborg.

Tirsdag blev der fundet yderligere en kasse med sprængstof et par kilometer fra det sted, hvor jægerne gjorde det første fund.

Der er angiveligt et utydeligt stempel fra politiet i Hässleholm på en af kasserne med sprængstof.

- Derfor tror vi, at kassen kom herud efter 1965, da politiet blev samlet i en statslig enhed, siger Staffan Rosén, stationschef for politiet i Osby.

/ritzau/TT